Brug for hjælp? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på 88 97 47 00

Ledige Job


                                     Kongebryg søger Brygger

Kongebrygs dygtige nuværende Brygger har søgt nye udfordringer udenlandsk, derfor søger vi en Brygger der kan videreføre udviklingen og fremdriften af håndbrygget øl fra den absolut øverste hylde.

Fuldtidsstilling – Tiltrædelse snarest muligt.

Jobbet

Dine hovedopgaver vil blandt andet være:

  • Udvikle, planlægge og afvikle en alsidig produktion af øl på vores 700 liter bryganlæg.
  • Være ansvarlig for produktionens drift, kvalitet og fremtidige udvikling.
  • Oprydning og rengøring af såvel procesudstyr som området.

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag i en stilling på et bryggeri med stor fremdrift.
  • Frie rammer i et kreativt arbejdsmiljø med stort fokus på udvikling af nye øl og produktionsmetoder.
  • Mulighed for at sætte eget præg på bryggeriets udvikling.

Du er:

  • Brygger med stor passion for faget.
  • Kan dit håndværk og har kompetencer til fortsat at udvikle vores sortiment.
  • En selvstændig og ansvarlig person.
  • Praktisk begavet med hænderne skruet godt på.
  • Struktureret og helhedsorienteret med blik for detaljen.
  • God til at samarbejde med både kollegaer og kunder.

Løn, ansvars- og arbejdsforhold efter nærmere aftale. Samtaler afholdes løbende med tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgningsfrist den 18. marts 2022.

Ansøgning og CV fremsendes til: info@kongebryg.dk

For yderligere spørgsmål kontakt Ole Pilemand, T: +45 26 74 42 22, @:  opi@stofanet.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig, og ser frem til at modtage din ansøgning og CV.